Antal mobilsøgninger overgår computersøgningerne

Så kom tiden hvor antallet af mobile søgninger i søgemaskinen Google, overstiger antallet fra computeren. I hvert fald på 10 af deres vigtigste markeder. Det kommer i kølvandet på en opdatering af deres algoritme, der netop skal fremme  de mobilvenlige hjemmesider.

Ikke så overraskende, når computersøgningerne nu er blevet overhalet på 10 af hovedmarkederne. Mere om den interessante udvikling her. 

Hvad bringer fremtiden?

Der er ingen tvivl om at fremtiden er mobil og det afspejler sig nu i verdens søgetendenser. Det er nemlig ikke tilfældigt at flere og flere søger på nettet, fra deres smartphones og tablets.

Ifølge Wall Street Journal er det store markeder som USA og Japan, der nu er størst målt på antal mobilsøgninger. En ny sandhed efter anvendelsen af søgemaskiner i mange år har været forbundet med computeren.

Udmeldingen om antallet af mobilsøgninger blev præsenteret af vicepræsident Jerry Dischler på en konference om digital markedsføring for nylig. Han løftede sløret for en rigtig interessant udvikling og tendens, uden at gå i dybden med hvilke 10 hovedmarkeder der har overhalet computer-delen. Og uden at fortælle hvilke lande der rummer flest søgninger.

Det er en helt klassisk Google stil, at fortælle lidt uden at sige for meget.

Mobilvenlige hjemmesider og Adwords kampagner

Der er ingen tvivl om at der vil ske en stor udvikling inden for mobilvenlige hjemmesider og Adwords kampagner i de kommende år, for at imødekomme tendensen.

For den enkelte hjemmesideejer/firma, vil det være essentielt med en mobilvenlig webshop, der er nem og overskuelig at anvende på alle enheder.

For Google selv vil vi helt sikkert se en stor indsats inden for Adwords kampagnerne på de mobile enheder (smartphones og tablets). Det er den eneste vej til at imødekomme tendensen og efterspørgslen hos forbrugerne.

 

Hvad med dig selv? Søger du mest hos Google via din smartphone eller computer. Der kan ikke gå lang tid før mobildelen også bliver nummer 1 i Danmark.