Find det billigste og bedste webhotel

Sammenlign webhoteller og priser hos os

Det kan være vanskeligt at overskue de mange muligheder på hostingmarkedet og udvælge den bedste løsning. Vi gør det nemt og enkelt at få overblik over, hvad de forskellige hostingudbydere kan tilbyde af webhoteller og priser, samt hvad der er inkluderet.

Brug vores oversigt til at danne dig et overblik over, hvilken løsninger der matcher dine behov bedst. Det kan være mængden af plads, eller at du ønsker flere domæner på samme webhotel mv.

*Vi arbejder på at få flere hostingudbydere med i oversigten.

 

Sådan finder du det bedste webhotel

Det bedste webhotel for dig, afhænger meget af dine behov og hvilken hjemmeside eller webshop du driver. Der er dog en række hovedregler du med fordel kan have i baghovedet, hvis det er første gang du skal købe webhotel.

  • En webshop kræver normalt langt mere plads, end almindelige hjemmesider, da de rummer mange produktbilleder der kræver plads. Her kan du med fordel vælge med mindst 10 GB plads.
  • Bemærk det er forskelligt hvor mange domæner du kan have på webhotellet, og det kan specielt langsigtet have indflydelse på, hvad du bør vælge.
  • Nærmest alle udbydere tilbyder 1-klik installationer og SSL certifikater, så det bør ikke påvirke hvem du vælger.

Pladskrav for forskellige typer hjemmesider

Alle hjemmesider har forskellige pladskrav og meget afhænger af den løsning du skal have hosted. Vi vil derfor gennemgå vores overordnede syn på hvad du bør vælge, i forskellige situationer.

Alm. hjemmesider og blogs

Har du en standard WordPress hjemmeside eller en personlig blog, vil det generelt være begrænset hvor meget plads de kræver. Det vil først være i tilfældet hvor du har 4-5 hjemmesider samme sted, at det kan være nødvendigt med mere end 5 GB.

Vi mener derfor at 3-5 GB vil være tilstrækkeligt. Du bør derfor udelukkende vælge en “større” løsning, af hensyn til at få et hurtigere webhotel, hvor der eventuelt kan være flere domæner på.

Generel anbefaling: 3-5 GB.

Webshops

Webshops fås i mange afskygninger, nogle har mange produkter og mange produktbilleder, der vil optage meget plads. Andre har færre og vil derfor kræve mindre. Samtidig kan dit valg af shopsystem have en mindre betydning for dit valg. Overordnet mener vi ikke du bør gå med en løsning, der er mindre end 10 GB. Det vil give et godt udgangspunkt.

Generel anbefaling: 10 GB.

Større hjemmesider og portaler

Ved større hjemmesider og portaler, mere komplekse systemer, bør du gå efter en af de større løsninger på markedet. Dels for at få en hurtig løsning og dels for at der er plads nok. Særligt med tanke på at portaler og større systemer, ofte bliver udviklet i erhvervsmæssige sammenhænge, hvor der ikke bør spares 200-300 kr. på hostingen.

Generel anbefaling: 25+ GB. 

Hastigheden

Én ting er pladsen på webhotellet, for der skal naturligvis være plads til alt dit indhold, ligesom de fleste udbydere har meget eller ubegrænset trafik inkluderet. Så den grænse kommer du ikke over i første omgang.

Men hastigheden på webhotellet er afgørende at have øje for, når du vælger. Det er klart, at hastigheden ikke står angivet med en vurdering fra 1-10, så det kan være vanskeligt at skelne og sammenholde. Ofte vil du se en angivelse af hvor mange CPU-kerner det enkelte webhotel kører på. Jo flere, desto hurtigere vil webhotellet som udgangspunkt være.

Vælg hostingløsning – alt efter dine behov

Om det er pengene værd at bruge fx. 200-300 kr. ekstra på en hurtigere løsning, er helt op til dig og dine behov. Men såfremt du vil bruge hjemmesiden til at drive forretning, bør det utvivlsomt være investeringen værd. Særligt hvis hjemmesiden skal sælge produkter eller services. Hastigheden er en ranking faktor hos Google, så det kan ligeledes gavne dine placeringer at vælge en hurtig hostingløsning.

Derfor bør du kun vælge det billigste webhotel, hvis det er til hobbybrug eller en personlig hjemmeside. Ønsker du et webhotel til din virksomhed, bør du gå efter løsninger med mere plads og hurtigere hastighed.

Til erhvervsmæssig brug, bør du uden tvivl investere de ekstra penge, for at få en bedre og hurtigere løsning. Det er pengene værd!